Kære Porsche-ejer!
Du inviteres hermed til et brag af et træf arrangement; ”PORSCHE I TIVOLI 2009” den 9. maj 2009.
Henover sommeren har Tivoli i år udstillinger af drengedrømme som eksotiske biler, F-16-fly, mv., og lørdag den 9. maj 2009 er altså dedikeret til Porsche af den luftkølede slags og deres historie. Alle ejere af en ældre luftkølet Porsche, 356, 911 og lignende til og med model 993 er således inviteret til at præsentere deres køretøjer på smukkest mulig vis i den gamle københavnske have.
Planen er, at vi mødes på parkeringspladsen ved Bernstorffsvej 33, 1577 København V, hvor bilerne lines op i 4 grupper efter årgang i den rækkefølge de skal køre ind i Tivoli. Der køres herefter i kortegekørsel ind gennem Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade og bilerne parkerer på Plænen i de 4 grupperinger de er opdelt i. Bilerne vil her kunne beskues af Tivolis gæster resten af dagen. Der udleveres 2 gratis turpas pr. bil, og Tivoli vil ligeledes lægge lokaler, mv. til en lille festlig sammenkomst for alle bilernes førere og passagerer senere lørdag.
Lørdag aften kl. 23 kører bilerne ud igen. Søndag formiddag vil være mulighed for en smuttur ud af byen til frokost for egen regning for de tilbageværende biler og deres kørere.
Der vil være mulighed for indkvartering fra lørdag til søndag på hoteller i nærheden af Tivoli til særdeles favorable priser til de af jer der kommer langvejs fra.
event pris: GRATIS!
Programmet er som følger:
Lørdag den 9. maj 2009.
Kl. 10.00.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Falck-huset og Arla, Bernstorffsgade 33, 1577 København V, hvor følgende udleveres:
Gratis adgangskort til Tivoli for fører, og op til 2 passagerer pr. bil.
Hver bil tildeles et nummerskilt, som skal sættes i forruden, og som angiver bilens parkeringsplads i Tivoli. Bilerne placeres gruppevis i Tivoli efter alder/årgang.
Gratis Tivoli turpas til weekenden. (Max 2 stk. turpas pr. bil).
Gratis billet til arrangement i Tivoli lørdag aften. Omfanget heraf er ikke fastlagt pt.
Kort over parkering af bilerne i Tivoli.
Der udleveres 1 stk. gratis plakat pr. bil. Yderligere eksemplarer kan købes af Porsche 356 Klubben til 50 kr. pr. stk.
Kl. 10.50
Afgang mod Tivoli. Bilerne kører i rækkefølge efter de udleverede nummerskilte. Bilerne opdeles i 4 grupper. Opdelingen svarer til bilernes placering på Plænen. Grupperne er: årgang 1948-64, 1965-1973, 1974-89, 1989-1998.
Kl. 11.00 – 11.30
Ankomst til Tivoli og opstilling på Plænen i haven.
Konvojen kører ind ad Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade, og hver bil dirigeres til de forudbestemte parkeringspladser. Nummeret på den enkelte bils parkeringsplads svarer til det udleverede nummerskilt.
Kl. 11.30 – 23.00
Udstilling af bilerne på Plænen.
Ejerne kan frit benytte de udleverede turpas til Tivoli eller blive ved bilerne. Der vil blive opstillet skilte, hvor publikum gøres opmærksom på, at bilerne ikke må berøres og Tivolis vagtpersonale vil være til stede under hele udstillingen. Der vil være publikumsafstemninmg til kåring af udstillingens flotteste bil.
Kl. 16.00 – 23.00.
Arrangement for kørerne. Fri adgang for alle ejere, kørere og passagerer. Prisoverrækkelse til udstillingens publikumsvinder. Det nærmere indhold af denne del af arrangementet er ikke fastlagt pt.
Tivoli tilbyder rabat på hotelværelser til dem, der har brug for overnatning. Book dit værelse jf. retningslinerne for tilmelding nedenfor.
23.00
Udkørsel i samlet flok.
Søndag den 10. maj 2009.
Kl. 10.00. De, der har mod på mere mødes. Mødested udmeldes senere.
Kl. 10.15 – 11. Køretur ad Marguritrute til brunch på Frilandsmuseet.
Kl. 11 Brunch på Frilandsmuseet i Virum for egen regning. Se:
http://www.frilands-restaurant.dk. Tilkendegivelse om deltagerantal nødvendig af hensyn til pladsreservation. Se nedenfor under tilmelding
Retningslinier for arrangementet:
1. Kun luftkølede Porsche biler kan udstilles., dvs. de tidlige modeller som 356, 911, 912, 914, 964 mv. til og med 993 samt special- og racermodeller. Dette er et klart krav fra Tivolis side, idet fokus ønskes bevaret på disse biler og mærkets udvikling i den periode de repræsenterer.
2. Kørere og op til 2 passagerer pr. bil har gratis adgang til Tivoli i denne weekend og der udleveres 2 stk. gratis turpas pr. bil til Tivolis forlystelser.
3. Da der forventes omkring 25.000 gæster i Tivoli i weekenden vil ind- og udkørsel være begrænset til de i programmet anførte tidspunkter.
4. Forsikring af bilerne under udstillingen påhviler ejerne af bilerne. Tivoli har ikke særlig forsikring vedrørende de udstillede biler.
Spørgsmål besvares gerne i denne tråd. Derudover er dine kontaktpersoner til arrangementet:
Paul Wilson, tlf. (+45) 27 28 57 25
Thomas Teisen, tlf.(+45) 40 94 25 20
Christian Fabricius, (+45)22 10 55 62
Jesper Germundsson, (+45) 26 27 17 88
Tilmelding:
Tilmelding sker ved pr. mail til: tteisen[snabel-a]yahoo.com eller pb til Thomas Teisen senest den 14. april 2009, hvor følgende bedes oplyst:
1. Bil model, motorstørrelse. (Fx Porsche 911T, 2.0)
2. Bilens årgang.
3. Kørers navn og samtlige passagerers navne.
4. Kørers e-mail-adresse.
5. Kørers telefonnummer
6. Anfør om du ønsker at deltage i brunch søndag på Frilandsmuseet for egen regning, samt i givet fald deltagerantal.
Overnatning:
Tivoli tilbyder i samarbejde med deres partnere i Arp-Hansen Hotel Group yderst favorable priser på hotelværelser, til de af jer, der måtte ønske at overnatte i København fra lørdag til søndag. Booking af dit hotelværelse skal du selv klare. Det sker ved kontakt til:
Arp-Hansen Hotel Group
Bookingchef Naja Engelhardt Nielsen
Tlf.(+45) 45 97 05 61
Nævn at der bookes via aftale med Tivoli Att. Frans Fossing, reference: Porsche event in Tivoli 9. maj 2009.
Vi håber at kunne mønstre 50 til 100 gamle Porscher denne dag. Så kom og vær med til en tivolitur udover det sædvanlige.
Mvh,
Porsche 356 Club Danmark; Paul Wilson, Christian Fabricius, Jesper Gudmundsson, Thomas Teisen og Tivolis arrangementsafdeling.